Hvad er NLP

 

Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) handler om hvordan mennesker tænker, om strukturen i selve tankeprocessen, eller kort og godt om hvordan vi bruger den biologiske “computer imellem ørerne”.

Neuro:

Fordi ydre sanseindtryk via tankeprocesser i hjernen bliver til indre oplevelser.

Lingvistisk:

Fordi vores ordvalg beskriver de indre oplevelser og samtidig fortæller os om de tankeprocesser vi bruger. 

Programmering:

For at være effektiv koder/programmere hjernen erfaringer i mønstre. Databehandling sker automatisk og er derved også låst fast.

 NLP giver os en slags brugermanual til vores hjerne og dermed også til vores adværdsmønstre. 

Alt hvad vi husker, vores erfaringer, reaktionsmønstre, vores oplevelser og fortolkning af virkeligheden ligger kodet i et utal af tankeprocesser (mønstre) i nervecellernes forbindelser. Hvis et mønster bliver forstyrret eller afbrudt, bliver den vane eller den handling, som mønsteret koder for, også brudt. Derved bliver det relativt nemt at skabe forandringer. Man kan så  “omprogrammeres” og derved få adgang til de mentale ressourcer, som ellers bliver blokeret af ens gamle vaner.

Ligesom med computersprog er det muligt at afkode gamle mønstre og installerer nye koder, så man kan få det liv og den virkelighed man ønsker for sig selv. NLP er meget struktureret og giver derfor både en logisk indsigt i dine egne tankeprocesser og en række effektive teknikker til at kunne foretage ændringer i processerne. Din egen personlige udvikling kan målrettes som du ønsker det.